Året jeg helst ville glemme

Vi skal vel en 5-6 år tilbage.

Jeg boede i København og ville lære mere sprog. Vi skal tilbage til før sprogrejsen.

Så vi fandt en efterskole med vægt på det faglige. Godt nok men dagligdagen var ikke balanceret og kosten var noget helt andet end derhjemme.

Jeg kommer fra et travlt hjem. Morgenmaden var et brød med smørchokolade, frokost noget fra katinen eller købmanden og aftensmaden ofte en købepizza. Det er hvad der er tid til, hvis man også skal passe skoler og fritidsinteresser. På skolen var der en hel masse grønt og mærkelige hjemmekogte ting. Det blev et eller andet med at sulte sig igennem ugen og overæde i weekenden. Jeg havde virkelig mavepine det år og måtte også tage hjem et par gange da jeg fik feber på grund af den smule af den mærkelige kost, man spiste på skolen. Det var heller ikke til at opdrive en cola, så disse problemer kunne holdes på afstand.

Så havde de rengøringsvanvid. Der var noget alle dagene. Sådan er det ikke i hjemmet, hvor at vi tillader nullermændene at være der. Jeg havde engang mange fluer på værelset og det viste sig at være noget mad jeg havde glemt. Det grinte vi meget af, men sådan lever vi. Vi er en en typisk arbejderfamilie og ikke en familie med bo-bedre ambitioner. Skolen derimod måtte have det som sit formål at uddanne husmødre fra 50'erne.

Sidst og ikke mindst var der værelseskammerater. Jeg bor alene hjemme på mit værelse og det bliver jeg ved med. Aldrig mere vil jeg lade en anden person komme så tæt ind på mig. Man bliver mental træt af at bo på den måde. Vi boede et et lille hus med en 3-4 værelser. Det var noget af en hønsegård. Det blev heldigvis bedre efterhånden som mange af de andre forbrød sig imod reglerne. På det område var det faktisk det eneste som blev rigtig godt ved at gå på efterskole. Det at kunne gå ind i en halvtom afdeling blev en nydelse.

Jeg tænkte tit på at give op og tage hjem. Vi snakkede en del om det derhjemme og besluttede at holde ud, men at prøve at blive "dårlig" op til de elendige weekender, man skulle være på skolen i. Det bringer mig ind på det næste, som var mærkelig. Skolen havde et udsvævende værdigrundlag, vi som familie ikke fik sat os ind i. Mange weekender og kostbar skoletid blev spildt på teater og skuespil. Til gavn for hjem??

Ja, vi skulle opføre stykker for forældrene. Men det var ikke for at være en stofmisbrugende sanger eller musiker at jeg ville på efterskole. Hvis jeg ville ryge hash, drikke øl omme bag gymnastiksalen eller skære i mig som en af pigerne i afdelingen, så kunne jeg havde gjort det derhjemme. Jeg kom for at studere sprog og istedet få spildte jeg et år som jeg kunne have fået mere udbytte af i min gamle 10'ende klasse.

Jeg holdte ud, ikke mindst på grund af støtten hjemmefra. Hvor har vi grinet meget af skolen og ikke mindst hvor at vi fik dummet os med valget af den.

Et eller andet sted så er jeg dog den dag i dag bitter over at jeg mistede et år af mit liv som jeg aldrig kan få tilbage. Et andet sted er jeg trist over at denne udtalte fiasko fik mig til at lokke mine forældre til at betale for en sprogrejse som kompensation for det tabte da denne heller ikke blev en nogenlunde speciel succes.

Der er kun en ting at jeg kan være enige med eksperterne i. Jeg blev modnet og lærte at holde folk på afstand. Man har som teenager ofte en barnlig naiv tro på at andre unge vil en det bedste. Man får nogle hug på en efterskole og disse slag i mellemgulvet hærder en. Jeg blev voksen af mit ophold, men kors hvor vil jeg allerhelst glemme det.

Det var tabt spildtid.